Huller i tænderne – caries

De fleste mennesker vil opleve at få et hul i en tand. I fagsprog kaldes det et cariesangreb, og ved caries foregår der en nedbrydning af tandens hårde væv. Udgangspunktet er bakterievækst på tandoverfladen, hvor bakterierne i løbet af få dage kan danne en hvidlig belægning – den såkaldte plak. Ved bakteriernes stofskifte omsættes sukkerstoffer i kosten bl. a. til syre, som først afkalker og opløser tandoverfladen og siden den dybere liggende del af tanden (se illustrationen herunder).

Er det altid nødvendigt at bore?

Cariesangreb inddeles traditionelt i tre stadier:

1. Overfladiske
2. Mellemdybe
3. Dybe

Behandlingen af de tre stadier er oftest forskellig. De 5 billeder viser udviklingen af cariesangreb fra dannelse af plak på tandoverfladen, etableringen af et overfladisk hul, til en stor del af tanden er ødelagt, og der er opstået rodspidsbetændelse. Et overfladisk hul vil tandlægen som regel kunne nøjes med at holde under observation. Når man ved, at der er en svaghed i en tand, kan omhyggelig, målrettet mundhygiejne ofte forhindre, at den udvikler sig (fig. 1 og 2). Hvis hullet begynder at gå dybere ind i tanden, vil det på et tidspunkt være fornuftigt at gribe ind og fjerne det angrebne tandvæv – bore i tanden – og lave en fyldning. Hvor længe man kan nøjes med at observere, og hvornår man skal bore, er en skønssag, og den ene tandlæges vurdering vil ofte være forskellig fra den andens. Dette forhold har givet anledning til en del forvirring; men det kan være en af forklaringerne på, at forskellige tandlæger kan komme med forskellige behandlingsplaner. Mellemdybe huller vil næsten altid kunne behandles med en fyldning, således at tanden bliver så god som ny (fig. 3). Ved dybe huller er cariesangrebet nået ind i nærheden af det lille hulrum, der er i midten af tanden. Dette hulrum er fuldt af blødtvæv kaldet pulpa, der indeholder nerver og kar – populært taler man om nerven i tanden, eller tandnerven. Hvis hullet behandles i tide, dvs. før det har inficeret tandens nerve, kan man nøjes med en stor fyldning (fig. 4). Er tandnerven først inficeret og betændt (fig. 5), må den fjernes ved en rodbehandling. Det er ikke altid man ved udboringen kan afgøre, om en rodbehandling vil være nødvendig. Der kan så blive tale om, at tandlægen forsøger ”at holde liv” i tanden ved i første omgang at lave en fyldning og siden holde tanden under observation og informere patienten om at henvende sig, hvis der kommer symptomer.

Caries kan give tandpine. Der kan komme symptomer som isninger ved kolde drikke eller ubehag og jag fra tanden ved indtagelse af søde sager. Hvis hullet når ind til nerven, og der opstår rodbetændelse, vil der oftest komme symptomer fra tanden i form af relativt stærke smerter. Tanden kan være varmefølsom, det gør ondt når man tygger på den, der kan opstå spontane smerter, og det kan være vanskeligt at sove om natten.