Tandblegning

Behandling

Tandblegning er igennem de sidste 10-15 år blevet en populær behandling og er efterhånden en naturlig del af tandlægens behandlingstilbud. Med tandblegning er det muligt at bevare eller genskabe tændernes naturlige lyse farve uden at bore eller slibe på tænderne. Det er en kosmetisk behandling, og der stilles i denne forbindelse en række krav. Det er ikke tilladt at blege personer under 18 år, og man har som patient krav på 2 dages betænkningstid.

Hvad er tandblegning?

Der findes flere forskellige typer blegemidler. Enkelte fås i håndkøb, men de fleste skal administreres af en tandlæge. Overordnet set fungerer blegemidlerne ens. De mest brugte er natriumperborat og hydrogenperoxid. Det aktive stof er hydrogenperoxid, som frigives i gelen og spaltes til bl.a. frie radikaler. Disse nedbryder (oxiderer) de farvede molekyler, som er trængt ind i tandemaljen. I mange “blege-systemer” anvendes blegegel i forbindelse med en speciel lampe, som udsender et kraftigt lys. Lyset aktiverer gelen, hvorved blegeprocessen forløber hurtigere. Blegegelen har et let basisk pH, hvilket bevirker, at påvirkningen af tandoverfladen er minimal. Der sker ganske vist en ætsning, men denne er ikke af væsentlig betydning. Man skal således ikke være nervøs for, at tænderne ødelægges. Tværtimod er tandblegning en mindre indgribende behandling i tilfælde, hvor man ellers skulle behandle med facader.

Kan alle tænder bleges?

Før man går i gang med en blegning, er det vigtigt at klarlægge årsagen til misfarvningen. Det er nemlig helt afgørende hvilken type misfarvning, der er tale om – om den stammer fra tandens overflade (eksternt) eller kommer indvendigt fra (internt). En fortand, som f.eks. er blevet misfarvet efter et styrt på cykel, kan ikke bleges eksternt, men skal bleges indefra. Medfødte misfarvninger (emaljehypoplasier, tetracyclinmisfarvninger) kan være vanskelige at blege, da misfarvningerne er bundet til tandsubstansen på anden vis end farvestoffer fra fødevarer, som er trængt ind i emaljen udefra. Det kræver erfaring og ekspertise fra behandlerens side at kunne forudse et blegeresultat.

Hvordan foregår tandblegning?

Man skelner mellem hjemme- og klinikblegning. De overordnede forskel i processen er koncentrationen af blegegelen. På klinikken kan anvendes en blegegel, der er mere koncentreret. Derved foregår blegningen hurtigere. En hjemmeblegning forløber typisk over 1-2 uger. Hos tandlægen fremstilles en skinne, som passer nøjagtigt til tænderne. Patienten applicerer blegegelen i skinnen og sætter den på tænderne. Normalt vil man gå med blegeskinnen i 2-3 timer pr. dag, hvor efter den tages ud og renses. Proceduren gentages, indtil et tilfredsstillende resultat er nået. Fordelen ved hjemmeblegning er, at man kan bruge skinnerne igen og igen og holde blegeresultatet ved lige. Til gengæld sluges en del af gelen, og risikoen for ætsninger af tandkødet er også til stede.

Klinikblegning foregår, som navnet siger hos tandlægen. Indledningsvis lejres patienten behageligt i stolen, hvorefter tandkødet dækkes med en speciel beskyttende hinde, som skal forhindre gelen i at løbe ud på tandkødet. Blegegelen lægges på tænderne, og da der her bruges en mere koncentreret gel end ved hjemmeblegning, er det vigtigt, at slimhinderne i munden er dækket godt af. Når den beskyttende hinde og gelen er korrekt placeret, lyses der med den særlige blegelampe i et antal minutter, hvorved gelen aktiveres. Typisk vil man skifte gelen tre gange og gentage processen. Hele behandlingen varer omkring 1 time.

Billedet her viser resultatet af en klinikblegning

Bivirkninger

Under blegningen vil de fleste opleve bivirkninger i form af isninger. I to døgn efter behandlingen er tænderne følsomme, og man kan i denne periode også opleve enkelte isninger. Sjældent sker det, at en smule af blegegelen kommer i kontakt med tandkødet og giver en lille ætsning. Denne vil dog være helet i løbet af få dage. I 24 timer efter blegningen anbefales det, at man ikke indtager fødevarer, der kan misfarve, da disse kan trænge ind i emaljen og derved ødelægge blegeresultatet. Man har endnu ikke kunne påvise vedvarende bivirkninger ved tandblegning; men man ved, at der ved hjemmeblegning synkes en del af blegegelen (ca. 10%). Dette udgør en lille risiko for skader på svælg og mavesæk. Det anbefales derfor, at patienten er forsigtig med ikke at overfylde skinnen i forbindelse med blegningen.

Holdbarhed

Tandblegning er en behandling med ganske god holdbarhed. Typisk vil patienten stadig efter 2-3 år være tilfreds med behandlingen. Holdbarheden afhænger i høj grad af patientens livsstil.