Rodcyste
I kæberne kan der forekomme flere forskellige cystetyper af vidt forskellig karakter. De almindeligste er “rodcyster”, som opstår på grund af en vedvarende bakteriel infektion omkring rodspidsen på en tand.
Årsag
Årsagen til dannelsen af cysten kan f.eks. være en ekstra lille rodkanal, som man ikke har kunnet fylde ved en almindelig rodbehandling, eller en knækket rodfil som “holder” på bakterierne ved rodspidsen. En rodcyste er ikke farlig og har intet med kræft at gøre; men den skal fjernes, da infektionen er en belastning for bl.a. hjerte-karsystemet og lokalt kan nedbryde rodens omkringliggende knogle og dermed tandens fæste.
På billede herover ses en 3D røntgenscanning af en lille cyste omkring rodspidsen på en hjørnetand i underkæben.
Behandling
Behandlingen består i at fjerne rodcyste og rodspids ved et lille indgreb – en såkaldt retrograd rodbehandling. Læs mere om retrograd rodbehandling.