Jægersborg Allé 45
2920 Charlottenlund

kontakt@tandnu.dk

3963 9820

Centralt i Charlottenlund – Fri parkering
5 min fra Charlottenlund St. – Handikapvenlig klinik

Manglende tænder

Årsager til tandmangel

Der kan være rigtig mange årsager til at mangle tænder:

  • Manglende anlæg (aplasi / agenesi) til tand/tænder
  • Parodontose/parodontitis
  • Knækket tand som følge af caries
  • Knækket tand som følge af traume
  • Knækket tand som følge af en gammel sølvfyldning
  • Andre

Skal en tand altid erstattes?

Det er ikke altid nødvendigt at erstatte en enkelt manglende tand, og undersøgelser har vist, at tyggefunktionen ved tandmangel kan være nogenlunde intakt. Nyere undersøgelser viser dog, at livskvaliteten ofte forringes, hvis man mangler tænder. Afgørende for om en eller flere manglende tænder bør erstattes, er dels det funktionelle aspekt. Uafhængigt af tandmanglens årsagen er der indikation for en erstatning, hvis tandmanglen giver risiko for utilstrækkelig tyggeevne og/eller udvikling af bidfunktionelle problemer. Et andet væsentligt aspekt – ikke mindst for patienten – er naturligvis det æstetiske. Mangler man en tand, hvor det kan ses, vil de fleste føle behov for en ny tand.

Hvordan erstattes manglende tænder?

Behandlingsmulighederne for erstatning af manglende tænder er mange, og udviklingen har givet os nye og bedre løsninger end de traditionelle ”forlorne tænder”. Overordnet skelner man mellem aftagelige (aftagelig protese) og fastsiddende tanderstatninger. Aftagelig protese Behandling med en aftagelig tandprotese har været praktiseret i mange hundrede år og har hjulpet rigtig mange mennesker gennem tiden. Der findes overordnet to typer af proteser: helproteser og delproteser. På det første billedet herunder ses et sæt helproteser, som er fuldt understøttet af gane og gummer. Det næste billede viser en delprotese, som er understøttet af både tænder og gummer.

Tryk her for at læse mere om proteser. Tidligere var proteser den eneste behandlingsmulighed ved tandmangel. I dag kan man imidlertid også indsætte en bro eller et implantat med en krone. Bro Hvis man i stedet for en aftagelig protese ønsker en fastsiddende løsning, er en bro en god behandlingsmulighed. Ved fremstilling af en bro benytter man de to nabotænder som ”bropiller” og besliber (præparerer) dem således, at der er plads til den færdige bro (billede herunder). Den manglende tand erstattes af en ekstra krone (bromellemled), som hænger sammen med bropillernes kroner. Broen består af en støbt konstruktion af ædelmetal (guld), som i dag oftest er påbrændt et tandfarvet keramisk materiale. Under visse omstændigheder kan broen fremstilles af et rent keramisk materiale. En af fordelene ved denne behandling er, at de to bropiller ”automatisk” får en tandkrone. Skulle disse tænder således i forvejen have store fyldninger, erstattes disse af tandkroner. Tryk her for at læse mere om broer.

Implantat En relativ ny metode til at erstatte en eller flere manglende tænder er implantater. På de tre billeder herunder vises i grove træk forløbet af en implantatbehandling. Et implantat er en kunstig tandrod, som skrues ned i knoglen og efter omkring 3 måneder er vokset fast i denne. I implantatet skrues en kunstig krone fast. De store fordele ved implantatbehandling er, at man ikke skal bore i nabotænderne, og at resultatet i højere grad end ved nogen anden behandling ligner en helt naturlig tand.

Mangler man flere tænder, er det, som vist herunder, muligt at indsætte flere implantater og på disse placere en bro eller protese til erstatning for de manglende tænder.

Tryk her for at læse mere om implantater.

Prognose, fordele og ulemper

CEREC - Porcelænskrone på ét enkelt besøg.

Pi CEREC AF

Made in Charlottenlund

Hos Tandlægerne på Alléen tilbyder vi vores patienter en unik behandling ved fremstilling af kroner, indlæg og broer.

Vi kan tilbyde at fremstille din porcelænskrone på ét enkelt besøg, ved brug af den top-moderne CEREC-metode. Du slipper for silikoneaftryk og midlertidige alu-hætter. Kronen bliver fremstillet på klinikken, mens du venter og den bliver sat fast med det samme. Så kan du bruge din tid på andet end at gå til tandlæge.

Læs mere

Info

Tandlægerne på Alléen

Jægersborg Allé 45
2920 Charlottenlund

kontakt@tandnu.dk
39 63 98 20

Åbningstider

Mandag - Onsdag
08.00-16.30
Torsdag
08.00-15.00
Fredag
08.00-12.00

Medlem af

Tandlægeforeningen

Find os

Central beliggenhed - Fri parkering - Nemt med offentlig transport
×

Online booking