Jægersborg Allé 45
2920 Charlottenlund

kontakt@tandnu.dk

3963 9820

Centralt i Charlottenlund – Fri parkering
5 min fra Charlottenlund St. – Handikapvenlig klinik
  • Tandlaergene På Alléen Bro Sort Hvidtk 0
    Visomstænder, behandling

    Visdomstænder har vi ikke haft brug for i årtusinder. Men de minder os om, hvordan alting startede i en verden, hvor alt er i forandring.

  • Tandlaegerne Paa Alléen Patient Liggende I Stol
    Visomstænder, behandling

    Visdomstænder har vi ikke haft brug for i årtusinder. Men de minder os om, hvordan alting startede i en verden, hvor alt er i forandring.

Visdomstænder, behandling

Hvad er en visdomstand?

Visdomstænderne sidder bagest i tandrækkerne – en i hver side af overkæben og en i hver side af underkæben. Genetisk er de dog ikke helt stabile, og mange vil ikke have anlæg til alle fire. Det er de sidste tænder, der bryder frem – som regel omkring 20-års alderen. Fra gammel tid har man derfor kaldt dem visdomstænder.

Se priser

Skal visdomstænder fjernes?

De fleste mennesker vil opleve at få fjernet en eller flere visdomstænder. Før i tiden fjernede man ofte visdomstænder, inden de gav problemer. I dag er man mere tilbageholdende. Der er dog en standende diskussion blandt eksperter om, hvorvidt det er en fordel at fjerne dem tidligt, eller man hellere skal vente, til patienten får symptomer. Generelt må man sige, at det ved fortsatte symptomer fra en visdomstand kan være en god idé at fjerne den. Indikationer for at fjerne en visdomstand:

  • Betændelse i det omgivende tandkød
  • Tandpine
  • Nedbrydning af nabotand
  • Fordybet tandkødslomme ved nabotand
  • Indskrænket gabeevne
  • I forbindelse med tandregulering
  • Tandcyste omkring visdomstanden

Frembrud af visdomstænder

Ikke alle mennesker har anlæg til 4 visdomstænder. Nogle mangler en enkelt, mens andre kan mangle dem alle. Tidspunktet for frembrud kan også variere meget, fra den tidlige pubertet til langt senere i livet. De fleste vil opleve at få deres visdomstænder i slutningen af teenageårene eller først i 20’erne. Heldigvis er det ikke alle, som får problemer med visdomstænderne, og for mange kan de fungere som gode ekstra tænder, der er værd at bevare sammen med de øvrige tænder .

Behandling af smerter fra visdomstænder – fjernelse af visdomstænder

Visdomstænder er ofte skævt lejret i kæbeknoglen eller misdannede, og frembrud af visdomstænder volder oftere problemer end frembrud af de øvrige tænder. Når der opstår problemer, må det vurderes, om visdomstanden kan bevares, eller om det er bedst at fjerne den. Behandling af visdomstænder i frembrud, hvor tanden søges bevaret Vurderes det, at generne fra visdomstanden kan behandles uden at tanden fjernes, skylles området grundigt med sterilt saltvand. Er tanden dækket af lidt tandkød, kan dette fjernes for at give bedre mulighed for at holde området rent. Det er vigtigt at være omhyggelig med mundhygiejnen omkring en visdomstand i frembrud.

Fjernelse af visdomstænder

Valg af behandling i forhold til ”problemer” med en visdomstand afhænger af flere faktorer.

På billedet her ses en såkaldt retineret eller ”låst” visdomstand, som ligger vandret i underkæbeknoglen. En visdomstand med denne lejring vil ikke kunne bryde frem og kan give anledning til flere problemer. Visdomstænder i overkæben og i underkæben er på mange måder forskellige. Erfaringsmæssigt ved man, at det oftest er visdomstænderne i underkæben, der volder problemer, og samtidigt er det dem, som det er vanskeligst at fjerne. Der er en række faktorer at tage hensyn til, når fjernelse af en visdomstand skal planlægges. Disse er:

  • Tandens placering i kæben i tre dimensioner – ligger tanden vandret, kippet, i niveau eller under tandrækken?
  • Tandens afstand til underkæbenerven – underkæbenerven fører følesans til ansigtshuden i underansigtet
  • Tandens frembrudsstadie – er tandkødet gennembrudt?
  • Betændelse i området – kan medføre nedsat gabevne
  • Tandens tilstand – f.eks. et stort hul
  • Patientens alder – ældre patienter har en hårdere knogle og ringere helingsevne
  • Tandens anatomi – antallet af rødder og eventuel krumning af disse

Er der behov for at fjerne en visdomstand, kan dette foregå på to måder: 1: Tandudtrækning. Er tanden fuldt frembrudt, sidder den normalt i tandrækken, og kan den fjernes uden videre foranstaltninger, foretages en almindelig tandudtrækning (ekstraktion). (tryk her for at læse mere) 2: Amotio. I andre tilfælde kan det blive nødvendigt at operere tanden ud, og der foretages en såkaldt amotio. Det foregår ved at ”skubbe” tandkødet lidt til side, således at tandlægen/kirurgen kan få et overblik over tandens placering. Herefter løsnes tand let, og der skabes eventuelt lidt plads omkring tanden, så den kan fjernes. Nogle gange kan pladsforholdene eller tandens udformning gøre det nødvendigt at dele tanden for at få den ud. Efter en operativ fjernelse af en visdomstand instruerer og vejleder vi patienten i, hvilke forholdsregler man skal tage i tiden efter operationen.

edøvelse og smertedække før, under og efter operationen

Inden operationen vil man få en smertestillende tablet (NSAID – Ipren, Ibumetin eller Ibuprofen), som forebygger smerteudvikling, samt en penicillin tablet for at modvirke infektion. Man vil naturligvis være helt bedøvet i området; men da vi kun bedøver de nervefibre, som har med smertesansen at gøre, vil man under behandlingen godt kunne fornemme, at der f.eks. trykkes på tanden – uden at dette dog giver anledning til ubehag! Efter operationen gives en recept på smertestillende og -forebyggende tabletter, som skal tages tre gange dagligt i mindst tre dage efter operationen. Langt de fleste patienter vil opleve, at forløbet efter fjernelse af en visdomstand vil være ganske fint. Ofte vil man opleve en let ømhed i området; men egentlige smerter er sjældne og forbygges ved at følge den givne vejledning og instruktion.

Komplikationer

Langt de fleste visdomstandsoperationer forløber uden problemer; men selv om det sjældent ses, er der som ved de fleste andre operationer en mindre risiko for komplikationer. Vurderes det, at en given behandling vil kunne medføre sådanne komplikationer, informeres patienten altid om dette. Efter endt behandling vil det ofte være muligt at give en konkret vurdering af denne risiko og instruere i eventuelle forholdsregler i det efterfølgende helingsforløb. Risici i forbindelse med fjernelse af visdomstand:

  • ”Dry socket” – Forsvinder det størknede blod (blodkoagel) i det område, hvor tanden tidligere sad, udvikles en såkaldt ”dry socket”. Det er en ufarlig tilstand, som dog kan volde moderate smerter. Den behandles ved at lægge en gazetampon med et smertestillende middel i såret.
  • Efterblødning – Efter operationen sikres det, at blødningen fra området er standset. Efter ca. 6 timer ser man dog undertiden, at det kan komme lidt siveblødning fra området. Dette behandles af patienten selv ved at lægge en gazetampon (en lille pakke gazetamponen udleveres efter operationen) ind på området og bide sammen i 15-30 minutter, således at der er et let kompres på såret. Ved voldsom blødning søges straks lægehjælp.
  • Betændelse – Der er en lille risiko for infektion i området. Den behandles med penicillin.
  • Føleforstyrelse – I underkæben kan visdomstanden ligge tæt på den nerve, der forsyner tænder og et område af ansigtshuden med følesans. Meget sjældent kan nerven påvirkes således, at der opstår midlertidige føleforstyrelser. I ganske enkelte tilfælde kan disse være af mere permanent karakter.
  • Andre bivirkninger – meget sjældent.

Myter om visdomstænder

Alle mennesker kender til historier fra venner eller kolleger om smertefulde og ubehagelige fjernelser af visdomstænder. Faktum er, at der er meget stor forskel på, hvordan forskellige tandlæger og tandkirurger fjerner visdomstænder. Vil man mindske risikoen for et forløb med smerter efter operativ fjernelse af visdomstænder, er der visse krav, som bør opfyldes: Operationen skal foregå sterilt! Overholdes dette ikke, vil bakterier fra omgivelserne få adgang til operationsfeltet og give anledning til infektion. Langt fra alle tandlæger opererer sterilt, da det er mere tidskrævende, og der er øgede udgifter i forbindelse med steril afdækning. Vi udfører altid operationer sterilt. Behandleren skal have kirurgisk erfaring Visdomstænder kan som nævnt ligge mere eller mindre dybt i knoglen og tæt på vitale strukturer, som f.eks. nerver og blodkar. Derfor er det vigtigt at vælge en tandlæge med god kirurgisk erfaring. Korrekt medicinering Brug af smertestillende tabletter, antibiotika m.v. er en central del i forebyggelse og bekæmpelse af smerter og infektion. Derfor skal der stilles krav til tandlægen om indsigt på dette område Information og vejledning Helt afgørende for en vellykket operation, er det at patienten får korrekt vejledning og information om indgrebet samt om forholdsreglerne i dagene efter operationen. Efterleves disse krav, vil fjernelse af en visdomstand meget sjældent givet anledning til andet end let ubehag i et par dage efterfølgende.

Et typisk forløb ved fjernelse af en visdomstand

Problemstillingen (indikationen): På det venstre billedet herunder ses en ” retineret” visdomstand beliggende i højre side af underkæben. Tanden ligger næsten vandret og er låst bag kindtanden foran. Dette er en helt almindelig situation. Som det ses på røntgenbilledet (billedet til højre) er der begyndt at komme hul i kindtanden foran. Endvidere er knoglen begyndt at forsvinde omkring samme tand. Dette sker som følge af den betændelsestilstand, som opstår, når det ikke er muligt at holde rent mellem de to tænder. Det er ikke altid, at tilstanden medfører smerter, men den er alligevel kritisk, da patienten risikerer også at miste kindtanden foran visdomstanden.

Billedet herunder er et tværsnit af situationen. Som det ses, er der betændelse i knoglen og hul i kindtanden foran visdomstanden. På billedet ses også det kar- og nervekompleks, som nogle gange ligger i meget tæt relation til rødderne på visdomstanden; men som det ses, er afstanden til kæbenerven i dette tilfælde god.

Selve operationen:

Tanden ligger delvist under tandkødet og indlejret i knogle. Det er derfor nødvendigt at skabe adgang til tanden og få et overblik. Tandkødet ”skubbes” til side, og med et lille bor fjernes den smule knogle, som dækker tanden ( se billedet herunder)

Dernæst deles tanden i to. Kronen fjernes, og rodkomplekset deles yderligere, hvorefter rødderne forsigtigt fjernes enkeltvis (billede 1-3)

Til sidst renses området omhyggeligt, og der lægges et par suturer (sting) for at holde tandkødet på plads (billede 4). Ugen efter kommer patienten igen for kontrol og for at få fjernet de sting som blev lagt.

Visdomtand, fjernelse
Pris inden tilskud (pris fra)

(pris fra)

(pris fra)
Ukompliceret
995 kr.
345 kr.
345 kr.
Kompliceret (operation)(inkl. sterilopdækning)
2.284 kr.
1.634 kr.
1.634 kr.

CEREC - Porcelænskrone på ét enkelt besøg.

Pi CEREC AF

Made in Charlottenlund

Hos Tandlægerne på Alléen tilbyder vi vores patienter en unik behandling ved fremstilling af kroner, indlæg og broer.

Vi kan tilbyde at fremstille din porcelænskrone på ét enkelt besøg, ved brug af den top-moderne CEREC-metode. Du slipper for silikoneaftryk og midlertidige alu-hætter. Kronen bliver fremstillet på klinikken, mens du venter og den bliver sat fast med det samme. Så kan du bruge din tid på andet end at gå til tandlæge.

Læs mere

Info

Tandlægerne på Alléen

Jægersborg Allé 45
2920 Charlottenlund

kontakt@tandnu.dk
39 63 98 20

Åbningstider

Mandag - Onsdag
08.00-16.30
Torsdag
08.00-14.30
Fredag
08.00-13.30
Lørdag - Søndag
Lukket

Medlem af

Tandlægeforeningen

Find os

Central beliggenhed - Fri parkering - Nemt med offentlig transport
×

Åbent - Ring til os

Online booking