Jægersborg Allé 45
2920 Charlottenlund

kontakt@tandnu.dk

3963 9820

Centralt i Charlottenlund – Fri parkering
5 min fra Charlottenlund St. – Handikapvenlig klinik

Mundhygiejne

Rådgivning og instruktion i tand- og mundpleje.

En god mundhygiejne er helt afgørende for at opretholde et sundt tandsæt. Her kan du læse hvordan du optimere den daglige tandpleje.

Tandbørstning

Børst tænderne grundigt to gange dagligt. Brug en blød tandbørste med et lille børstehoved. Tandbørstningen skal foregå med cirkelbevægelser. Placer tandbørsten på grænsen mellem tand og tandkød, og børst rundt i cirkler (ca. 8 cirkler), og så videre til næste tand. Tandbørstningen skal være systematisk. Begynd det samme sted hver gang, og børst både yder- og indersider og til sidst tyggefladerne. Det er ofte de bageste tænder, der er sværest at komme til. Med tungen kan du mærke, om tænderne er blevet glatte.

El-tandbørste

En El-tandbørste udfører selv den korrekte børstebevægelse, men det er vigtigt, at du kommer hele vejen rundt om tanden og ikke bare børster på tændernes tyggeflader, idet plak samler sig langs tandkødsranden. Du skal holde tandbørstehovedet med et let tryk vinkelret på tanden og langs tandkødet. Børst først på yder- og inderside og til sidst på tyggefladerne. Tandbørstningen skal tage minimum 2 minutter. Børst ligeledes på oversiden af tungen for en frisk ånde.

Tandtråd

For at undgå huller i tænderne og tandkødsproblemer er det vigtigt at holde tandmellemrummene rene. Der findes utallige typer tandtråd. Brug en flad og vokset tråd. Den skal glide nemt igennem tandmellemrummene.

Tag ca. 30 cm tråd og sno den om pege- eller langfinger på hver hånd. Der skal være 2-3 cm at arbejde med, resten skal være snoet om fingrene for at holde fast om tråden. Tandtråd kan være svær at anvende, men der findes særlige tandtrådsholdere, vi kan instruere i.

Mellemrumsbørster

For at undgå huller og tandkødsproblemer er det vigtigt at holde hver enkelt tand ren hele vejen rundt. I tandmellemrummene sætter der sig madrester og plak, som den almindelige tandbørste ikke kan fjerne. Derfor er det en god ide at supplere din tandbørstning med mellemrumsbørster, tandtråd og/eller tandstikkere. Mellemrumsbørster findes i forskellige størrelser, som passer til forskellige tandmellemrum. Det er vigtig at bruge den rette størrelse. Metallet i børsten må ikke skure på tanden, men en for lille børste er ikke effektiv nok. Din tandplejer kan vejlede dig om, hvilken størrelse du kan bruge. Bliv ikke forskrækket, hvis det bløder, når du begynder at bruge mellemrumsbørsten. Tandkødet bløder kun, når det har taget skade af plak. Når du har brugt mellemrumsbørsten en uges tid, vil det holde op med at bløde. Brug mellemrumsbørsten 7-10 gange i hvert tandmellemrum – gerne med tandpasta på.

Tandstikkere

Tandstikkere anvendes til at fjerne madrester i tandmellemrummene. De skal være af træ eller plast og trekantede – formet efter tandmellemrummene som fra naturens hånd er trekantede. Bakterier og madrester gnides af tænderne med tandstikkeren, som skal kunne føres helt igennem tandmellemrummet. Den smalle flade side af tandstikkeren skal vende mod tandkødet. Kør tandstikkeren 7-10 gange igennem hvert tandmellemrum. For at sikre en forsigtig og fast bevægelse er det en fordel at støtte hånden på kæben eller hagen. Så knækker tandstikkeren heller ikke så nemt, hvis den er af træ. Trætandstikkere bliver bløde, når de bliver våde af spyttet. Derved kan de forme sig efter mellemrummet. En plasttandstikker giver sig ikke, og den vil derved forme mellemrummet. Vi vil rådgive dig om, hvilken tandstikker der passer til dig.

CEREC - Porcelænskrone på ét enkelt besøg.

Pi CEREC AF

Made in Charlottenlund

Hos Tandlægerne på Alléen tilbyder vi vores patienter en unik behandling ved fremstilling af kroner, indlæg og broer.

Vi kan tilbyde at fremstille din porcelænskrone på ét enkelt besøg, ved brug af den top-moderne CEREC-metode. Du slipper for silikoneaftryk og midlertidige alu-hætter. Kronen bliver fremstillet på klinikken, mens du venter og den bliver sat fast med det samme. Så kan du bruge din tid på andet end at gå til tandlæge.

Læs mere

Info

Tandlægerne på Alléen

Jægersborg Allé 45
2920 Charlottenlund

kontakt@tandnu.dk
39 63 98 20

Åbningstider

Mandag - Onsdag
08.00-16.30
Torsdag
08.00-15.00
Fredag
08.00-12.00

Medlem af

Tandlægeforeningen

Find os

Central beliggenhed - Fri parkering - Nemt med offentlig transport
×

Åbent - Ring til os

Online booking