Kæbeledslidelser

Baggrund

Et væsentligt område inden for odontologien drejer sig om tyggefunktionen, herunder funktionen af kæbeled og tyggemuskler. Problemer og sygdomme i disse kaldes overordnet TMD (engelsk forkortelse for: Temporomandibular Disorder) Mellem 30 – 50% af befolkningen har symptomer, som kan relateres TMD, oftest forekommer dette i form af ømhed fra tyggemusklerne. Langt fra alle har behov for behandling, og det er således kun omkring 10% af denne gruppe, som opsøger tandlægen for råd og vejledning.

Hvordan fungerer kæbeleddet?

Kæbeleddet består overordnet set af tre dele:

• Ledskålen
• Ledskiven med ledbånd
• Ledhovedet

I et normalt fungerende led glider ledhovedet uforstyrret frem og “nedad” ledskålens forreste del, alt imens ledskiven følger med og hele tiden adskiller de to knogleflader fra hinanden. Kæbeleddet er et af kroppens mest specielle og avancerede led og muliggør på en gang hængsel-, dreje- og glidebevægelser. Det kan ingen andre led. Kæbeleddet forbinder underkæben med overkæben og er afgørende for din evne til at tale, tygge og gabe. Den normale gabeevne i et sundt kæbeled ligger på 40-60 mm afhængig af alder og køn. Bevægelserne udføres af en række specialiserede tyggemuskler, som hæfter forskellige steder på kraniet og underkæben. Som det ses på illustrationen adskiller ledskiven underkæbeknoglens ledhoved fra ledskålen, som er en anatomiske fordybning på underdelen af kraniet, lige hvor den bageste del af kindbenet hæfter og lige foran øregangen på begge sider af hovedet.

Symptomer fra kæbeleddet

Kæbeledsproblemer kan opstå i alle aldersgrupper, men hyppigheden af symptomer (prævalensen) topper normalt omkring teenage-alderen og først i tyverne og ses så at aftage med alderen herefter. Undersøgelser viser, at kvinder har 3-8 gange større risiko for at udvikle symptomer end mænd. Hvorfor der ses denne store forskel er det imidlertid vanskeligt at forklare. Symptomer:

• Ømhed fra tyggemuskler og kæbeled
• Lyde fra kæbeleddet – f.eks. “knæk” og “klik” ved åbning og lukning
• Smerte ved bevægelse af underkæben
• Indskrænket gabeevne
• Låsning af kæbeleddet – kæbeleddet går af led

Lyde fra kæbeleddet er hyppige, og forekommer oftest i form af knæk eller klik ved tygning. ”Knæk”lyden kan med tiden ændre sig til en mere skurrende “gruset” lyd. Ofte vil lyddannelse fra kæbeleddet give anledning til bekymring, og tidligere informerede man patienten om risikoen for, at kæbeleddet kunne gå af led. Det viser sig imidlertid, at denne risiko er overvurderet, faktisk oplever kun under 0,5% dette.

Sygdomme i kæbeleddet

Kæbeleddet kan rammes af en lang række af sygdomme. De mest kendte – men dog relativt sjældne – er osteoartrit (slidgigt) og reumatoid artrit (leddegigt). Langt den mest almindelige kæbeledslidelse er forskydning af ledskiven. Forskydning af ledskiven Ledskiven kan forskydes enten foran (det almindeligste) eller bagved ledhovedet. Ved åbning af munden, hvor ledhovedet glider frem, vil man ofte kunne høre et “klik” eller “knæk” som udtryk for, at ledbrusken forskydes i forhold til ledhovedet. Indskrænket gabeevne Indskrænket gabeevne af kæbeleddet forekommer i tilfælde, hvor ledskiven er forskud foran ledhovedet, men hvor det ikke er muligt for patienten at “presse” ledhovedet frem forbi ledskiven. Opstår dette, vil det være nødvendigt at “optræne” leddet igen ved hjælp af såkaldte “gabeøvelser”.

Låsning af kæbeleddet Låses kæbeleddet, er det fordi ledskiven er forskud bagved ledhovedet og derved blokerer for, at ledhovedet kan glide tilbage i ledskålen ved den normale lukkebevægelse. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at få kæben sat på plads hos tandlægen. Oftest er det dog muligt for patienten selv at “manipulere” med kæben, således at ledskiven får plads til at glide frem igen. Symptomer som oftest ses ved ovenstående ledlidelser, er smerter og ømhed ved berøring af led og tyggemuskler, samt ledlyde og nedsat mobilitet i leddet. Årsagerne til kæbeledslidelser er ikke veldokumenterede; men et tidligere traume, som f.eks. et styrt på cyklen, samt generelt hypermobile led ser ud til at være medvirkende.

Undersøgelse for kæbeledslidelse

En dybdegående undersøgelse af kæbeled, tyggemuskler og bidforhold samt en gennemgang af patientens fysiske og psykiske almentilstand er vigtig i den indledende fase af udredningen. Det kan i forlængelse heraf være nødvendigt at foretage specielle røntgenoptagelser, og er der tale om mistanke om en generel degenerativ kæbeledslidelse (f.eks. leddegigt) kan der henvises til en speciallæge i ledsygdomme.

Behandling

Behandlingen afhænger selvfølgelig af årsagen til lidelsen og lidelsens art. Et hovedprincip i behandlingen er at begynde med en så skånsom behandling som muligt. Oftest vil behandlingen tage udgangspunkt i en række ledøvelser (gabeøvelser) med sigte på at rehabilitere gabeevnen og funktionen af leddet. Hvis der konstateres en inflammationstilstand i leddet, kan en længerevarende medicinsk behandling med lavdosis NSAID præparater (Ipren, Ibumetin, Ibuprofen, Bufen mv.) være gavnlig. I meget sjældne tilfælde kan kirurgisk behandling komme på tale. En behandling, som varetages af den regionale kæbekirurgiske afdeling. Afslutningsvis er det væsentligt at nævne, at de mest almindelige lidelser i kæbeleddet er selvbegrænsende, og at de “brænder ud” efter en årrække.