Ved du hvem du skal kontakte ved akutte tandsmerter?
Akutte smerter kan opstå på alle tidspunkter
Lige meget hvor flittig man er med tandbørstning og tandtråd, kan man ikke udelukke, at man på et tidspunkt i livet, vil komme til at opleve smerter i enten tænder eller kæber. Tandsmerter kan opstå alle døgnets timer, også uden for tandlægens normale åbningstid. Ved du, hvordan du skal reagere og hvem du skal kontakte, i tilfælde af akut opstået tandpine- eller uheld? Hvis ikke, giver Tandlægerne på Alléen dig her en kort guide, som du kan finde frem, hvis behovet opstår.
Hvis du oplever milde smerter
Det er ikke alle tandsmerter, der kræver øjeblikkelig udrykning. Nogle går over med det samme, og nogle er så milde, at de sagtens kan vente, til tandlægen åbner dagen efter. Oplever du svagt ubehag i tænderne, kan det skyldes, at der har sat sig noget fast mellem tænderne, som sidder og generer. Start derfor altid med at rense dine tænder med tandtråd og skyl derefter forsigtigt munden med lunkent vand. Virker dette ikke, kan du lindre ubehaget med almindelig smertestillende medicin. Håndkøbsmedicin, som fx Ipren eller Pinex, er særligt velegnet til at holde smerten stangen, indtil vi kan finde en tid til dig. Overskrid dog aldrig den anbefalede dosis, som er angivet på indpakningen.
I vores tandlægeklinik i Charlottenlund kan vi altid finde plads i vores kalender til patienter, der ringer ind med akutte smerter. Kontakt os så tidligt som muligt, og så finder vi en tid til dig samme dag. Vores klinik ligger lige ved Charlottenlund Station, og er derfor let at komme til og fra, hvis du pludselig får brug for behandling.
Hvis du oplever voldsomme smerter
Har du været så uheldig at slå en eller flere tænder ud, eller oplever du smerter der er så store, at du simpelthen ikke kan holde dem ud, bør du straks kontakte os på telefon 39 63 98 20. Skulle uheldet være ude uden for vores åbningstid, henviser vi til tandlægevagten i København, der har adresse på Oslo Plads 14, lige ved Østerport Station. Her skal der ikke bestilles tid, du møder simpelthen bare op. Har du brug for at kontakte tandlægevagten, kan du ringe på deres telefonnummer + 45 70 25 00 41.
Er du i tvivl om, hvor alvorlige dine tandsmerter er, bør du som hovedregel altid kontakte os, så vi kan hjælpe dig med at afgøre, hvilke skridt der skal tages. Vi har stor erfaring med akutte tandsmerter, og kan altid klemme dig ind, hvis behandlingen ikke lader sig udsætte.