Jægersborg Allé 45
2920 Charlottenlund

kontakt@tandnu.dk

3963 9820

Centralt i Charlottenlund – Fri parkering
5 min fra Charlottenlund St. – Handikapvenlig klinik

Tandkødsbetændelse

Tandkødsbetændelse med den latinske diagnose gingivitis skyldes som regel en ansamling af bakterier på tandoverfladen. Bakterierne danner en hvidlig tandbelægning, som kaldes plak. Dannelsen af plak fremmes ved utilstrækkelig mundhygiejne. Der er en meget velbeskrevet sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og tandkødsbetændelse. Allerede efter kort tid ( 1-2 dage) uden ordentlig tandbørstning og brug af tandtråd kan man se, at der sker en ændring af tandkødet. Affaldsprodukter fra mundhulebakterierne aktiverer immunforsvaret, og vævet reagerer ved at udvikle inflammation (betændelse). Tandkødet bliver rødt og hævet og bløder let ved tandbørstning. I de fleste tilfælde er tandkødsbetændelse en kronisk tilstand, der i sig selv er ufarlig; men den kan efter længere tid udvikle sig til parodontitis / parodontose, som er en sygdom i tandkødet, knoglen, der omgiver tanden, og de ligamenter, som binder tanden til knoglen.Tryk her for at læse mere om parodontose. Akut tandkødsbetændelse kan forekomme ved infektion med herpes virus. Det er ofte børn, der rammes. Her er infektionen ikke begrænset til tandkødet, men mere udbredt i mundslimhinden. I første fase dannes små blærer, som siden brister og danner gullige sår. Tilstanden er smertefuld, men efter en uge eller to er slimhinden helet igen uden men.

Hvordan finder man ud af, om man lider af tandkødsbetændelse?

Billedet herunder viser en patient med gingivitis (billede til venstre), og som det ses, er tandkødet let hævet, der er plak langs tandkødsranden, og tandkødsranden er mere rødlig end det tandkød, der sidder i større afstand fra tænderne. Symptomerne er også løsere tilhæftning til tandoverfladen og let ømhed. Hvis tandlægen eller tandplejeren sonderer (rører med et instrument), vil tandkødet begynde at bløde (som vist på illustrationen længere nede på siden).

Mange oplever, at deres tandkød bløder en sjælden gang imellem, f.eks. når man begynder at bruge tandtråd. Da blødningen oftest skyldes tandkødsbetændelse, er det vigtigt at forsætte med renholdelsen. Langt de fleste vil så efter 3-7 dage opleve, at blødningen ophører, når tandkødet er sundt igen (billede til højre). Det selvfølgelig vigtigt at reagere, hvis der er kraftig blødning og ubehag ved tandbørstning, da der kan være andre årsager til blødning i mundhulen – tandkødsbetændelse/gingivitis er dog langt den hyppigste.

Hvem rammes af tandkødsbetændelse?

Tandkødsbetændelse er en meget udbredt lidelse, som næsten alle vil opleve i perioder. Der er forskellige forhold og tilstande, hvor risikoen for tandkødsbetændelse er øget. Ved dårligt tilpassede fyldninger, kroner eller proteser kan mundhygiejnen vanskeliggøres. Under graviditet kan hormonale forhold betyde, at der nemmere opstår tandkødsbetændelse. Det samme gælder ved sukkersyge/diabetes. I sjældnere tilfælde kan der være en sammenhæng mellem tandkødsbetændelse og andre sygdomme eller visse former for medicin.

Hvordan behandles tandkødsbetændelse?

Som ved stort alle andre forhold inden for generel sundhed i mundhulen er man selv hovedansvarlig for forebyggelsen og behandlingen af tandkødsbetændelse. Det er den daglige indsats, der tæller. Hos tandlægen/tandplejeren kan man få instruktion i tandbørstning og brug af tandtråd, som vil bekæmpe sygdomstilstanden. Det er ofte også en god ide at få en grundig tandrensning hos tandplejeren. Tryk her for at læsemere om den daglige mundhygiejne.

CEREC - Porcelænskrone på ét enkelt besøg.

Pi CEREC AF

Made in Charlottenlund

Hos Tandlægerne på Alléen tilbyder vi vores patienter en unik behandling ved fremstilling af kroner, indlæg og broer.

Vi kan tilbyde at fremstille din porcelænskrone på ét enkelt besøg, ved brug af den top-moderne CEREC-metode. Du slipper for silikoneaftryk og midlertidige alu-hætter. Kronen bliver fremstillet på klinikken, mens du venter og den bliver sat fast med det samme. Så kan du bruge din tid på andet end at gå til tandlæge.

Læs mere

Info

Tandlægerne på Alléen

Jægersborg Allé 45
2920 Charlottenlund

kontakt@tandnu.dk
39 63 98 20

Åbningstider

Mandag - Onsdag
08.00-16.30
Torsdag
08.00-15.00
Fredag
08.00-12.00

Medlem af

Tandlægeforeningen

Find os

Central beliggenhed - Fri parkering - Nemt med offentlig transport
×

Udenfor telefontid - Skriv til os

kontakt os

Får du ikke fat i os telefonisk, så skriv til os ved at benytte nedenstående formular.

Online booking