Rodspidsbetændelse

Rodspidsbetændelse er betændelse omkring spidsen af en tandrod, som resultat af, at nerven inde i tanden er død. Her kan du læse om årsagen til dette.

Tandens opbygning

En tand er bygget op af flere forskellige typer væv. På billedet ses de mest grundlæggende bestanddele af en tand. Kronen er yderst beklædt med den hårde tandemalje, og roden er beklædt med rodcement. Herunder er den blødere dentin (tandbenet). Tænder har typisk 1-3 rødder, som alle er hæftet til kæbeknoglen via nogle små ligamenter i rodhinden. Centralt i tanden er der et hulrum pulpakammeret, som er opfyldt af pulpa, der består af blodkar, nerver og bindevæv. Pulpa står igennem rodkanalerne i forbindelse med kar- og nervevæv i kæbeknoglen. Pulpa har flere vigtige funktioner, bl.a. at sikre at tanden ikke overbelastes, at ”signalere”, hvis et hul er ved at udvikle sig, og også at producere nyt tandvæv indefra i tilfælde af et cariesangreb. Her taler man om, at nerven ”trækker sig tilbage”.

Hvordan opstår betændelsen omkring roden?

På tegningen herunder ses en tand med en betændelsestilstand omkring rodspidsen. Betændelsen kan opstå af flere årsager:

• Dybt cariesangreb – indtrængen af bakterier i nerven
• Traume – typisk slag mod tanden, hvor blodforsyningen afskæres
• I relation til en knækket fyldning

Et hul i en tand vil – ubehandlet – føre til en infektion i pulpa (pulpitis), når cariesangrebet breder sig ind mod nerven, og bakterier og disses affaldsprodukter gennem mikroskopiske kanaler trænger ind i pulpa (nerven). Typisk vil dette ledsages af tandpine, som kan være af en ganske smertefuld karakter. Smerten forstærkes af, at nerven er indkapslet i tanden, og den øgede blodtilførsel ved infektionen således fører til et øget tryk inde i tanden. Det øgede tryk i forbindelse med den bakterielle infektion vil typisk medføre en nekrotisering af pulpavævet. Populært siger man, at tanden dør. Herefter vil bakterierne ”vandre” ud igennem rodspidsen og ud i den omkringliggende knogle.

Når sygdommen er nået så vidt, kan der komme en ny type symptomer; men den kan også have et kronisk forløb og være symptomfri – i hvert fald for en periode. Kroppens immunforsvar vil forsøge at afgrænse betændelsen og evt. lukke den inde i en såkaldt cyste, hvilket i sig selv er ufarligt. Betændelsen går dog desværre ikke i sig selv, da bakterierne ”gemmer sig” i rodkanalen. Skal tanden bevares, vil det derfor altid være nødvendigt at fortage en rodbehandling.

Typer af betændelse i tanden – udvikling og symptomer (forsimplet)

• FASE 1: Akut betændelse i nerven (irreversibel pulpitis) – uprovokerede kraftige smerter og forværring ved koldt. Det er vanskeligt at sove for smerterne.
• FASE 2: Kronisk rodspidsbetændelse (parodontitis apicalis chronica) – ømhed ved tygning, eller når der bankes på tanden, evt. følsomhed for varmt. Generne/smerterne kan være diffuse, dunkende og periodiske.
• FASE 3: Akut rodspidsbetændelse (parodontitis apicalis acuta) – smerter for koldt og varmt. Uprovokerede smerter, ofte hævelse og sjældent feber. Tanden er meget følsom for tryk. Almindelig smertestillende medicin kan ikke tage smerterne.

Behandling

Behandlingen af rodspidsbetændelse består i at udrense kanalerne i tanden, og fylde den igen med en speciel “gummiprop” kaldet guttaperchapoints. Dette bevirker at betændelsen forsvinder, symptomerne forsvinder og knoglen omkring rodspidsen heler op. Læs mere om behandling af rodspidsbetændelse .