Retrograd rodbehandling
Ved rodbetændelse er der en ophobning af bakterier i og omkring tandens rodkanal. Ved den almindelige rodbehandling renser tandlægen ud i rodkanalen og forsegler denne, så der ikke længere er grobund for bakterier. Almindelige rodbehandlinger har, hvis de er ordentligt udført, en god prognose (85-90% succesrate). Hvis det ikke er lykkedes at forsegle rodkanalen ordentligt, og der fortsat er betændelse omkring roden, kan det blive nødvendigt at foretage en ”omvendt” rodbehandling. Denne behandling består i at fjerne den betændte rodspids og forsegle rodkanalen i den resterende del af roden med en fyldning ”nedefra” (en retrograd rodfyldning). Retrograd rodbehandling kaldes også rodspidsresektion, rodamputation og apektomi. Det kan være forvirrende og måske svært at forstå, at der efter en rodbehandling fortsat kan være betændelse i området; men det kan der være flere grunde til.
Hvorfor er der stadig betændelse omkring roden?
Tænder sidder fast i kæben ved en eller flere tandrødder. Hver rod indeholder en rodkanal med nerver og blodkar (se afsnittet om mundens og tændernes anatomi). Tænderne, har afhængigt af placering i munden forskellig udformning og forskelligt antal rødder. For den enkelte tandtype kan antallet af rødder og rodkanaler variere fra person til person. På samme måde kan udformningen af den enkelte tandrod og rodkanal variere. Der er således ikke to tænder, der er ens. På illustrationen ses et tværsnit af rødderne på en kindtand. Som det ses, kan en rodkanal have flere forgreningen også kaldet ”bikanaler”, og disse kan være vanskelige at fylde ved en almindelig rodbehandling (billedet herunder). Bikanalerne kan give bakterierne mulighed for undvige kroppens immunforsvar, og infektionen holdes ved lige.
Figur 1 Særligt ved rødder med smalle og krumme rodkanaler er der en øget risiko for, at en rodfil knækker. Rodfilen er det instrument, som bruges til at udrense kanalerne med. Knækker en rodfil, forsegles kanalen ikke så godt som ved en rigtig rodfyldning, og det forringer prognosen for heling.
Kan man ikke nøjes med at give penicillin?
Penicillin kan afhjælpe den akutte tilstand omkring en rodspidsbetændelse; men penicillin fjerner ikke årsagen til infektionen og er derfor ikke en tilstrækkelig behandling.
Symptomer
En rodspidsbetændelse kan være en meget ubehagelig tilstand med akutte symptomer. De almindeligste er:
- Hævelse
- Afløb af pus
- Ømhed ved tygning
- Følsomhed for varme
- Løsning af tand
En betændelsestilstand omkring rodspidsen på en tand (en apikal parodontitis) er imidlertid oftest uden symptomer. Faktisk opleves symptomer som ovenstående kun i ca. 10% af tilfældene. Det er således gerne i forbindelse med anden undersøgelse eller ved kontrol af en almindelig rodbehandling, at betændelsen opdages.
Hvorfor behandle, når jeg ikke mærker noget særligt?
Før i tiden var holdningen blandt tandlæger, at det ikke var nødvendigt at behandle en betændelse, med mindre patienten fik symptomer. Faktisk er det kun i ca. 10% af tilfældende, at der opstår symptomer. I dag er vi imidlertid blevet klogere, og forskning og erfaring har vist en tydelig sammenhæng mellem tændernes tilstand og patientens generelle helbred. En betændelsestilstand et hvilket som helst sted i kroppen påvirker hjerte-karsystemet negativt, og kan i sjældne tilfælde give anledning til blodpropper og problemer med hjertet. Helingsprocessen er hos patienter med sukkersyge nedsat, og betændelse vil hos denne patientgruppe medvirke til, at det bliver vanskeligere at regulere blodsukkerniveauet. Det er således vigtigt at få behandlet en eventuel betændelsestilstand, uanset hvor i kroppen den måtte forekomme. Læs mere om sammenhængen mellem betændelse omkring tænder og dit generelle helbred.
Selve behandlingen
Inden behandlingen formedicineres patienten med en penicillin- og en smertestillende tablet, som skal medvirke til at forebygge ubehag efter behandlingen. Herefter bedøves det aktuelle område, og operationsfeltet afdækkes sterilt. Bedøvelsen kontrolleres, og behandlingen kan begynde. Et typisk behandlingforløb er skitseret på illustrationen herunder. Røntgenbilledet (fig. 1) viser en rodbehandlet tand med kronisk rodspidsbetændelse. Som vist på det forstørrede billede (fig .2) har betændelsen samlet sig i en lille cyste, hvilket er immunforsvarets måde at afgrænse/isolere infektionen, så den ikke breder sig. På billedes ses også de to bikanaler, som forårsager betændelsen. For at få adgang til den inficerede rodspids, skubbes tandkødet forsigtigt til side i området (fig. 3). På tværsnittet ses rodspidsen, cysten og den lille adgangsvej, som er boret i knoglen (fig. 4). Rodspidsen og cysten fjernes og der udføres en lille kavitet i roden. Dette foretages lettes ved hjælp af et ultralydsapparat, som let finder vej op i rodkanalen (fig. 5). I kaviteten lægges en tæt fyldning, som omhyggeligt kontrolleres, og det sikres, at der ikke længere eksisterer furer eller andre ”gennesteder” for bakterierne (fig. 6). Til sidst lægges tandkødet tilbage på plads, og behandlingen kontrolleres med et røntgenbillede (fig. 7).
Prognose og bivirkninger
Prognosen for retrograd rodbehandling er opgjort i mange studier, og svinger fra 60-90%, men ligger for en veludført behandling op mod 90%. Det er meget sjældent, at patienter oplever at have bivirkninger som følge af behandlingen. Let ømhed og hævelse de første par dage er dog normalt. Det er muligt at genoptage almindelige daglige rutiner efter behandlingen.
Ekskl. bedøvelse og røntgenbilleder.
Ekskl. bedøvelse og røntgenbilleder.
